En akkord af vildsilke, et strejf af røgelse, myrra, fløjlsagtig moskus. Église de Velours er en delikat, indhyllende røgelse-duft. Olibanum-harpiksen, meditativ og mystisk, fratages her sin rent atmosfæriske virkning: Den bliver til en sensuel, hudnær og fløjlsagtig oplevelse. Tro mod PG's stil er Église de Velours den stille dialog mellem sjæl og hud.

Inspirationen bag 20.2 Eglise de Velours: Paris, juli 1997, de sidste forberedelser til et haute couture-show er i fuld gang. Fløjlsbeklædte stole i Napoleon III-stil, ædle stofbaner, der er omhyggeligt draperet langs væggene, mens den diskrete duft af cigaretrøg fylder rummet. En fortrolig, lav og skrøbelig stemme bryder den meditative stilhed. En model med et ansigt som en madonna træder ud af et rum, ledsaget af to syersker, der hjælper med at arrangere flæserne på en kjole, der er under udarbejdelse. Næppe tildækket af en sort, gennemsigtig bluse svinger kjolen yndefuldt med hendes bevægelser. Her virker alt som om det er fyldt med et strejf af magi: en stille højtidelighed, en næsten ærbødig koncentration, lidenskaben hos det team, der står skaberen bi i atelieret. Tvivl, en gnist af inspiration – og til sidst det mirakel, når en ny kreation kommer til live. At træde ind i disse rum føles som at træde ind i en katedral... af fløjl.

Duftnoter

• Topnote: Akkord af vildsilke
• Hjertenote: Hinoki, myrra
• Basisnote: Oliban (røgelseharpiks), fløjlsagtig moskus

Duftnoter:

• Træagtig
• Sensuel

Producentdata

Pierre Guillaume Paris

https://www.pierreguillaumeparis.com

ALCOHOL, PARFUM (FRAGRANCE), AQUA (WATER), GLYCERIN, TETRAMETHYL ACETYLOCTAHYDRO-NAPHTHALENES, HEXADECANOLACTONE, ACETYLCEDRENE, BENZYL BENZOATE, LINALOOL, LIMONENE, PINENE, CITRUS LIMON OIL, BETA-CARYOPHYLLENE, EUGENOL, VANILLIN, TERPINEOL, CITRUS AURANTIUM PEEL OIL, ROSE KETONES.